Ung BIF-angriber stjal showet: Uvirkeligt at score herinde
Oskar Fenger kunne ikke få armene ned efter sin første scoring for Brøndby IF mandag aften.

Dagens mand i skysovs var den blot 18-årige Oskar Fenger.
Brøndby IF slog Silkeborg IF med 3-1 og fortsatte den lovende sæsonstart, men det helt store samtaleemne dagen derpå er Oskar Fenger, der giver Jacob Ambæk, når han er skadesfri, kamp til stregen om pladsen i startopstillingen.
Mandag aften scorede Fenger sit første - gældende - mål for Brøndby, og begejstringen var ikke til at tage fejl af, da TV 2 Sport mødte ham efter opgøret.
- Det er fuldstændig fantastisk. Det var godt, jeg ikke fik det i Horsens (hvor hans mål blev annulleret, red.), så jeg kunne få det her på hjemmebane. Det er uvirkeligt at score herinde og få den støtte som Masterclass-spiller. Jeg kunne ikke være gladere, siger Oskar Fenger til TV 2 Sport.

Fenger kom til Brøndby fra ærkerivalen FC København i slutningen af 2025.
Tilbage i maj forlængede Vestegnsklubbens hans kontrakt, så den nu løber frem til 2030.
Kampen mod Silkeborg var hans sjette optræden på Brøndbys førstehold.
Fengers euforiske jubel i forbindelse med målet gik udover Patrick Mortensen, der skulle afløse ham på banen. Læs mere her:

Brøndby IF












