Stående ovationer på Brøndby Stadion – han er fremtiden! Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Stående ovationer på Brøndby Stadion – han er fremtiden!

Der var både supermål og et supercomeback på Brøndby Stadion, da Brøndby IF og Silkeborg tørnede sammen. Læs Campos Konklusion her.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
| 24 aug 2026-19.00
Brøndby IF
t u v v v
- : -
Silkeborg IF
t u t v t
11.42
X4.75
26.50

Brøndby IF fortsatte mandag aften de fornemme takter i Superligaen, da Thomas Nørgaards tropper snuppede fjerde sejr på stribe.

Det gjorde vestegnsklubben hjemme mod Silkeborg IF med 3-1, der ellers chokerede Vestegnen med et gudemål kort før pausen.

I anden halvleg viste et purungt Brøndby-talent dog, hvorfor han i øjeblikket har forvist stjerne til bænken.

Læs Campos Konklusion herunder:

Højdepunktet

Det var højt at flyve og dybt af falde for Silkeborg IF på Brøndby Stadion denne mandag aften.

Gæsterne dominerede første halvleg, og lige inden pausen fik de valuta for presset.

Callum McCowatt helflugtede fra kanten af feltet bolden ind bag en sagesløs Patrick Pentz, og selvom silkeborgenserne måtte rejse skuffet hjem, smiler newzealænderen nok alligevel en smule på vej hjem i bussen.

Silkeborg-stjernen har de seneste uger luftet klare tanker om at komme væk fra dansk fodbold, og bejlerne så stensikkert med, da han chokerede Brøndby Stadion.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Nedturen

Puha, hvor er fodbold bare federe med stemning fra lægterne.

Brøndby IF- og Silkeborg-fansene gav deres mening til kende om mandagskampe i Superligaen i det første kvarter, hvor det var helt tavst på Brøndby Stadion.

Sådan plejer det jo heldigvis sjældent at være, men hvor er det synd, at man skal nå helt derud, hvor det er nødvendigt. For det efterlod en ærgerlig start på den ellers intense fodboldkamp.

Overraskelsen

Hvem havde lige set den komme, at 18-årige Oskar Fenger skulle gå direkte ind i startelleveren i denne sæson for Brøndby IF?

Det var det nok de færreste, der havde. Be honest.

Klubben hentede Patrick Mortensen ind som dansk mester og mentor, og Jacob Ambæk står velsagtens foran i køen, når han er klar. Men lige nu er det Fenger, der styrer sagerne, og han var mandag aften med til at vende et faretruende nederlag til den fjerde Brøndby-sejr på stribe.

Bravo, unge Oskar. Han fortjente hjemmepublikummets ovationer efter 2-1-scoringen, hvor han kort efter kunne lade sig skifte med mentoren Patrick Mortensen.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Glæd jer, Brøndby-fans: Her er de kommende Masterclass-stjerner
Oskar Fenger jubler med Younis efter scoring for Brøndby mod Silkeborg den 24. august.
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det holder Campo øje med

Brøndby er på ingen måde færdige med at handle ind, forlyder det.

Ifølge Campos oplysninger har vestegnsklubben haft snøren ude efter Lyngby-kaptajnen Casper 'Dani' Winther med et budt på 7,5 millioner kroner, der er blevet afvist af Superliga-oprykkerne.

Fodbolddirektør Julius Ohnesorge var ikke meget for at kommentere på den mulige Superliga-handel forud for kampen, så det bliver spændende, om Brøndby får hentet klubbens tredje Superliga-profil denne sommer.

Læs mere her:

Superliga-transfer lurer: Kræver millioner af BIF

Mest læste

Notifications

Notifikationer