Medie: United kiggede efter ny manager før ydmygelse Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Medie: United kiggede efter ny manager før ydmygelse

Michael Carricks job hænger efter alt at dømme i en meget tynd tråd.

Michael Carrick klapper i hænderne.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Rædselsuge.

Mindre kan næppe gøre det, når man tager et kig på Manchester Uniteds bedrifter. Eller mangel på samme.

Onsdag fik man ørene i den italienske maskine, da man blev udmanøvreret med 4-1 mod Como i Champions League.

Søndag greb den engelske storklub på ingen måde chancen for at rejse sig.

I stedet kunne manager Michael Carrick se til fra sidelinjen, mens hans mandskab tabte hele 0-3 hjemme mod Bournemouth.

Det efterlader Manchester United med sølle syv point efter otte kampe i Premier League.

I sådanne situationer peger pilen altid på manageren som noget af det første. Og det gør den også denne gang.

Michael Carrick klapper i hænderne.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Ifølge Sky Sports har Manchester United sågar været i gang med at kigge efter en afløser til Michael Carrick allerede forud for søndagens ydmygelse.

Ifølge mediet er Eddie Howe og Julian Nagelsmann blandt spidskandidaterne, skulle det ene med en fyring.

Manchester United er aktuelt at finde på 16. pladsen med ét point ned til Nottingham Forest og Coventry under nedrykningsstregen.

Usikker United-chef: Vi må se, hvad der sker

Mest læste

Notifications

Notifikationer