Superliga-transfer lurer: Kræver millioner af BIF Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Superliga-transfer lurer: Kræver millioner af BIF

Brøndby IF bød et solidt millionbeløb på Lyngbys Casper Winther, men oprykkerne kræver mere for et salg.

Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Casper Winther og Lyngby har spillet godt siden oprykningen til Superligaen – men point har man ikke fået ud over et enkelt mod FC Midtjylland.

Til gengæld har Lyngby solgt flere spillere dyrt – og en ny kan sagtens slutte sig til flokken af blåklædte profiler, der forlader oprykkerne denne sommer.

Som Bold.dk fortalte i weekenden, har Brøndby IF budt.

Ifølge Campos oplysninger er det samlede tilbud relativt tæt på en million euro, cirka 7,5 millioner kroner, et bud der faldt i weekenden.

Casper Winther har lidt over ti måneder tilbage af kontrakten i Lyngby, så skal Superliga-klubben tjene på et salg, bliver beløbene næppe højere end denne sommer.

Casper Winther i aktion for Lyngby Boldklub.
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Ifølge Campos oplysninger er det stadig et millionbeløb, der skiller parterne, før en transfer kan gå igennem.

Brøndby IF har denne sommer købt Max Ejdum af OB og Olti Hyseni af Sønderjyske, begge handler til over 20 millioner kroner stykket i transfer.

BIF kommer sandsynligvis til at sende Benjamin Tahirovic videre på transfermarkedet denne sommer, hvis ellers man finder en handel, og Brøndby kan meget vel også sige farvel til andre spillere i slutfasen på transfermarkedet.

De kan blive guld værd, Brøndby! Men hvad laver I?

Mest læste

Notifications

Notifikationer