Nordiske lande i fælles opråb: Må aldrig ske igen Foto: Luisa Gonzalez/REUTERS

Nordiske lande i fælles opråb: Må aldrig ske igen

DBU har – i fællesskab med resten af de nordiske lande – offentliggjort en resolution, der råber vagt i gevær over for FIFA.

Gianni Infantino står i en menneskemængde
Foto: Luisa Gonzalez/REUTERS

Stormen mod den skandaliserede FIFA-præsident Gianni Infantino fortsætter.

Fredag kunne DBU klart og tydeligt melde ud, at man ikke blot ønsker at afsætte fodboldbossen - man er sågar klar til at boykotte FIFA-turneringer, hvis det ikke kommer til at ske.

Søndag formiddag har debut nok en gang understreget sit utilfredshed med den måde, som den schweizisk-italienske fodboldboss driver foretagenet på - denne gang i fællesskab med resten af de nordiske lande.

Samstemmigt med Norge, Sverige, Finland, Færøerne og Island har DBU altså udgivet en resolution, hvor landende i fællesskab udtrykker deres mishag ved den siddende FIFA-præsident.

- De seks nordiske fodboldforbund har mistet tilliden til FIFA’s præsident og har alvorlige bekymringer over organisationens governance og beslutningsprocesser på øverste niveau, lyder det indledningsvist i resolutionen.

Gianni Infantino står i en menneskemængde
Foto: Luisa Gonzalez/REUTERS

Det er selvsagt skandalen omkring Infantinos foreslåede FIFA Forward Enterprise - hvor FIFA-bossen ville sælge dele af VM til private investorer - som ligger til grund for det opråb, landene nu kommer med.

- De nordiske fodboldforbund står fast sammen med UEFA og de tiltag, som UEFA’s medlemsforbund enstemmigt har foreslået. Vi forventer, at FIFA giver bindende garantier for, at FIFA aldrig igen vil åbne sin governance eller sine turneringer for privat ejerskab.

Samtidig skal forløbet omkring FFE samt den måde, FIFA bliver drevet på, kulegraves lyder det i utvetydige vendinger fra de nordiske forbund.

- Vi støtter samtidig kravet fra AFC, Concacaf og UEFA om en fuldt ud uafhængig tredjepartsundersøgelse af forløbet omkring forslaget om FIFA Forward Enterprise.

- Vi opfordrer desuden FIFA til at iværksætte en omfattende og uafhængig gennemgang af, om FIFA’s governance-struktur sikrer den uafhængighed, de nødvendige kontrolmekanismer og magtbalancer, gennemsigtighed og ansvarlighed, som var hensigten, da FIFA vedtog sit reformprogram i 2016, skriver landene i sin fælles resolution.

DBU står fast på, at Gianni Infantino skal væltes.

Det kan du læse mere om herunder.

Enstemmighed hos DBU: Infantino skal væltes

Mest læste

Notifications

Notifikationer