Medie: Brøndby byder på Superliga-profil Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Medie: Brøndby byder på Superliga-profil

Brøndby plotter endnu et Superliga-kup.

Thomas Nørgaard krammer en eller anden gut ;D
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Brøndby er klar til at gøre det igen.

De blå-gule har allerede hentet Olti Hyseni og Max Ejdum fra Superliga-konkurrenter i sommerens løb, og nu er endnu et Superliga-kup i støbeskeen.

Således skriver Bold, at Brøndby allerede har lagt et bud.

Ifølge mediet vil Brøndby nemlig have Casper 'Dani' Winther fra Lyngby.

Det skyldes blandt andet, at man forventes at tage afsked Benjamin Tahirovic i løbet af transfervinduet, hvorfor man får brug for ekstra bredde på midtbanen.

Den 23-årige midtbanespiller har sammen med Lyngby fået en flot start på sæsonen, hvor han tilmed står noteret for en scoring, da han lynede direkte fra et frispark mod AGF.

'Dani', som nu er anfører for De Kongeblå, har sin fodboldopvækst i Lyngby, hvor han har spillet hele sit liv, men nu kan han i stedet være på vej til Vestegnen.

Bold melder dog intet om, hvor stort et bud Brøndby har lagt, eller om Lyngby vil være villige til at acceptere.

I den forgangne sæson blev Casper 'Dani' Winther kåret til Årets Profil i 1. Division, da han spillede 24 kampe, scorede otte mål og stod bag tre oplæg.

Mest læste

Notifications

Notifikationer