Jensen og Brentford ydmyger Tottenhams dyre drenge Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Jensen og Brentford ydmyger Tottenhams dyre drenge

Tottenham blev kørt over af Brentford.

Brentford mod Tottenham.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

267 millioner euro svarer til lige knap to milliarder danske kroner.

Så meget har Tottenham brugt på nye spillere i løbet af sommeren, men det hjalp lige præcis intet, da Brentford bød op til dans på Gtech Community Stadium lørdag aften.

Her fik Spurs enden på komedie i allerhøjeste grad, da Roberto De Zerbi og kompagni blev sendt hjem med et tungt 3-0-nederlag i bagagen.

Både Sandro Tonali og Jan Paul van Hecke, som er kommet til i sommerens løb, var med fra start, men de kunne hverken gøre til eller fra, da først Keane Lewis-Potter åbnede til 1-0, før Vitaly Janelt fordoblede 20 minutter senere.

Brentford mod Tottenham.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Der var brug for en ordentlig opsang i pausen, men her må Roberto De Zerbi have fejlet, da anden halvleg startede lige så skidt, som første halvleg var sluttet.

Michael Kayode fyrede The Bees foran med 3-0, før Brentford også fik tildelt et straffespark bare fem minutter senere - dog brændte Igor Thiago sit forsøg.

Ikke desto mindre fortsatte Brentford med at dominere, men måltavlen forblev uændret.

Mathias Jensen startede inde for The Bees, mens Mikkel Damsgaard blev skiftet ind til det sidste kvarter.

Spurs har hentet Mateus Fernandes, Sandro Tonali og Jan Paul van Hecke for transfersummen på lige knap to milliarder, mens Marcos Senesi og Andy Robertson er kommet til på frie transfers.

Dertil skal det også nævnes, at Tottenham har solgt spillere for hele 165 millioner euro, som svarer til cirka 1,2 milliarder danske kroner.

Tottenham er dog ikke det eneste stortsatsende mandskab, der er kommet skævt fra start. Læs mere her:

Jammerligt! Hvad i alverden var det, United?

Mest læste

Notifications

Notifikationer