Blev rygtet til AGF og BIF: Nu meldes han tæt på ny klub
Oskar Øhlenschlæger er angiveligt tæt på at få fremtiden på plads.

Oskar Øhlenschlæger har tidligere bekræftet til Campo, at både AGF og Brøndby IF havde vist interesse i ham.
Sidste sommer begyndte rygterne om skifte for Fredrikstad-danskeren til De Hviie, der lurede på ham som erstatning for Mads Emil Madsen, inden Vestegnsklubben havde følehornene ude i vinter, hvor klubben ledte efter Noah Narteys afløser.
Så sent som i juni fortalte den 22-årige dansker til Campo, at planen var et skifte klub denne sommer, og det lader til, han får sin vilje.
Det ser dog ikke ud til at blive til et dansk comeback for Øhlenschlæger, der i januar 2025 kom til Fredrikstad fra Vendsyssel FF.
I stedet melder TV 2 Norge, at Fredrikstad er meget tæt på at sælge danskeren til tyrkiske Samsunspor.
Her skal han erstatte Carlo Holse, der denne sommer er skiftet til St. Louis i MLS.

Angiveligt betaler Samsunspor 20 millioner danske kroner for den unge aarhusianer.
Ifølge TV 2 Norge er handlen endnu ikke lukket, men pilen peger i retningen af, at han fortsætter karrieren i Tyrkiet.
Udover AGF og Brøndby IF har offensivspilleren tidligere været sat i forbindelse med RB Salzburg og en række italienske klubber.
Øhlenschlæger har 53 kampe for Fredrikstad på sit CV med ni mål og syv oplæg til følge.

AGF
Brøndby IF












