Genistreg: Viborgs mesterværk må smerte FCK Viborgs Thomas Jørgensen overfor FCKs William Clem under DBU Pokalen semifinalen mellem Viborg FF og FC København på Energi Viborg Arena torsdag den 1. maj 2025. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Genistreg: Viborgs mesterværk må smerte FCK

ANALYSE: Viborg FF sælger Thomas Jørgensen til Toulouse. Her er Campos karakterbog til transferen.

Thomas Jørgensen
Viborgs Thomas Jørgensen overfor FCKs William Clem under DBU Pokalen semifinalen mellem Viborg FF og FC København på Energi Viborg Arena torsdag den 1. maj 2025. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Vi kan først for alvor vurdere transfers, når der er gået halve og hele år.

Nogle gange går der endnu længere end det, mens det andre gange hurtigere står klart, om en spiller fungerer eller ej.

Det er blevet sommer, og derfor sætter Campo gang i transfer-karakterbogen for at se nærmere på, hvordan transferen ser ud før, at spilleren optræder for sin nye klub.

Thomas Jørgensen
Viborgs Thomas Jørgensen overfor FCKs William Clem under DBU Pokalen semifinalen mellem Viborg FF og FC København på Energi Viborg Arena torsdag den 1. maj 2025. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Thomas Jørgensen

Midtbanespiller, 20 år
Viborg FF til Toulouse
Karakter til Viborg FF: 10
Toulouse: 8
Thomas Jørgensen: 8
Campos skala går fra 0 til 10 med 5 som middel

Vurdering: Viborg FF

Nej nej, det er ikke ti millioner euro, som VFF sigtede efter, og det er rigtigt nok, at han havde kostet endnu mere, hvis han havde været i en af de tre FC-klubber, FCK, FCN og FCM.

Men nu var virkeligheden, at han spillede og blev en særdeles dygtig midtbanespiller i Viborg FF gennem to år.

Og at Viborg, der for bare fem-seks år siden var en klub i 1. Divisions-størrelse, knuste egen transferrekord med et salg, parterne lader forstå koster ni millioner euro, cirka 67 millioner kroner.

Det er et kvantespring for en klub på Viborgs størrelse at sælge en spiller så dyrt, og mens navnet Toulouse ikke er lige så kendt i Danmark som topklubber i Holland og midterklubber i Bundesligaen, er det en stærk, dygtig og respekteret Ligue 1-klub, Jørgensen kommer til.

Det er ikke nemt og ligetil at få et rekordbeløb på transfermarkedet, heller ikke med et unikt talent som Thomas Jørgensen, så der er intet andet at gøre her end at stikke Viborg topkarakter og sige 'bravo'!

Fodboldspillere og talenter af en kaliber som Thomas Jørgensen kommer Viborg ikke i besiddelse af hver sæson, men næste gang skal man forsøge at overgå sig selv og i hvert fald bruge Jørgensen som det store, klare eksempel på, at i Viborg kan man købe kvalitetsspillere.

Kæmpe cadeau her til Viborgs fodbolddirektør Mads Agesen, der fik reddet transferen i land med FC København foran AGF, der også meget gerne ville have Jørgensen, dengang FCK var ved at købe Mads Emil Madsen.

Agesens genistreg må svie i FC København.

Viborg FFs sportschef, i dag fodbolddirektør, Mads Agesen under opgøret mellem Viborg FF og FC København i Superligaen på Energi Viborg Arena fredag den 18. juli 2025.

Da Jørgensen skiftede i 2024, var det ikke historien om en ukendt midtbanespiller, ingen troede på.

Også dengang virkede det risikabelt at afhænde en så lovende spiller så billigt, og det er næppe tilfældigt, FCK her i 2026 udlejer Oliver Højer i stedet for at sælge ham.

Vurdering: Toulouse

Franskmændene forsøgte en skarp forhandling til sidst og har længe været interesseret i Thomas Jørgensen sammen med en række klubber i blandt andet Tyskland, Holland og England.

Nu endte de med at betale tæt på den pris, Viborgs ejere og ledelse drømte om, men kan Thomas Jørgensens evner og initiativrige stil oversættes til Ligue 1, er han pengene værd og mere til.

Toulouse er blevet nummer 13, 11, 10 og 9, siden man vendte tilbage til bedste række, og Jørgensen er et af de største køb i klubbens historie.

Så der er noget på spil her, men når man som Toulouse er fast leverandør til Premier League og La Liga, er der også plads til en investering.

Vurdering: Thomas Jørgensen

Det lader til, midtbanespilleren kunne være endt i større og mere kendte destinationer end denne.

Men vil Jørgensen til en af de tre største ligaer og vænne sig til tempoet og kravene først, virker Toulouse som en god destination.

Det skader ikke med en dansk cheftræner i Jens-Berthel Askou, der af gode grunde vil kende Thomas Jørgensen indgående.

Nu skal de næste skridt tages i en liga, hvor Toulouse er omtrent samme sted i hierarkiet, som Viborg er i Superligaen.

Som Jørgensen udviklede sig i Viborg, er det et godt bud, han kan gøre det igen.

Eksklusivt: Se de anslåede Superliga-budgetter i 2026/27

Mest læste

Notifications

Notifikationer