Brøndby-boss medgiver: Skal skære i truppen Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Brøndby-boss medgiver: Skal skære i truppen

Brøndbys førstehold tæller for mange spillere, lyder det fra klubbens fodbolddirektør.

Julius Ohnesorge peger.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

På Vestegnen er man næppe færdige med at handle i transfervinduet.

I hvert fald på ud-siden, hvor Thomas Nørgaard tidligere har udtalt, at førsteholdstruppen i Brøndby IF i skrivende stund er for stor.

- Det er en stor trup, men det er en præmis, som jeg har været fuldstændig afklaret med fra allerede før, jeg skrev under, fortalte Thomas Nørgaard til Viaplay i den forgangne uge.

Budskabet bliver også bakket op af Brøndby IF's fodbolddirektør, Julius Ohnesorge.

- Med to uger tilbage af vinduet arbejder vi stadig på at reducere truppen til et antal, der er bedre for vores træner at arbejde med, siger Julius Ohnesorge til TV 2 Sport.

Brøndby-bossen nævner ikke, hvor meget der skal skæres i truppen, men cheftræner Thomas Nørgaard optimale trupstørrelse ville være tættere på de 25 spillere end de 34 førsteholdsspillere, truppen i øjeblikket tæller.

Julius Ohnesorge peger.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Flere spillere er rygtet væk fra Brøndby permanent, mens flere kan ende med at blive sendt afsted på lejeaftaler.

Læs mere her:

Farvel til Vestegnen? Disse spillere kan forlade Brøndby IF

Mest læste

Notifications

Notifikationer