Kunstgræs venter FCK: Vi kender det godt
FC København brager torsdag sammen med Inter Turku.

Torsdag aften tager FC København hul på det afgørende opgør om, at komme med i Conference League-ligaspillet, hvor Inter Turku fra Finland er modstanderen.
Københavnerne starter på udebane - på den omtalte kunstgræsbane, som Inter Turku har.
FC København er dog vant til den type bane fra den hjemmelige liga.
- Det var godt, at vi lige prøvede banen i dag, for det er jo lidt anderledes, end vi er vant til hjemme i Parken.
- Men vi kender det og vandt jo også for et par uger siden på kunst i Silkeborg, så jeg har en god fornemmelse fra den kamp, fortæller Felix Beijmo til FCK's hjemmeside.

Både Silkeborg IF og FC Nordsjælland spiller på kunstgræs i Superligaen, så Bo Svenssons mandskab har erfaringer med det.
FC København har fået en resultatmæssig fremragende start på sæsonen, hvor Løverne er ubesejret i alle syv kampe.
I søndags blev Randers kørt over, hvor FC København tog en sikker 4-0 sejr.
Læs mere om den kamp her.

FC København












