Tidligere Sønderjyske-bomber holder liv i norsk CL-drøm
Tirsdag aften spillede norske Viking sit første opgør mod Dinamo Zagreb i playoff-runden om en plads i Champions League.

Viking leverede en historisk triumf, da de løb med mesterskabet i den norske Eliteserie i den forgangne sæson.
Det var nemlig klubbens første mesterskab i 31 år.
Mesterskabet har sendt det norske mandskab på europæisk eventyr, hvor de tirsdag aften skulle spille den første af to kampe i den sidste playoff-runde om en plads i Champions League-gruppespillet.
De norske mestre var på besøg hos de kroatiske mestre fra Dinamo Zagreb, og selvom normændene i lange perioder af kampen var under massivt pres fra kroaterne, fik de et resultat med, der kan bruges til noget.
Dinamo Zagreb satte sig på spillet fra første minut, og kroaterne fik kort inde i første halvleg omsat ovetaget til to scoringer.

Viking arbejdede sig bedre ind i opgøret, og med en fænomenal scoring fra danske Peter Christiansen til 1-2 efter 26 minutter, var der liv i kampen igen.
Kort før pausen udnyttede nordmændene deres momentum og fik reduceret til 2-2 ved Zlatko Tripic.
I anden halvleg kom trykket igen fra Dinamo Zagreb, som ved flere lejligheder kunne have bragt sig i front.
Mod slutningen af opgøret blev kampen mere åben, og nordmændene bed fra sig i et forsøg på at få maksimalt udbytte før returopgøret.
Ingen af holdene formåede dog at finde netmaskerne til det afgørende mål, så opgøret endte 2-2 i Kroatien.
Det betyder, at Dinamo Zagreb kan se frem til at gæste Viking på kunstgræs, når nordmændene spiller hjemme i returopgøret.
Returopgørene i den sidste runde i Champions League-kvalifikationen spilles onsdag næste uge.
AGF skal spille om en plads i Europa League, hvor De Hviie skal bestige noget af et portugisisk bjerg. Det kan du læse mere om her:

Sønderjyske












