Rosenborg henter FCK-angriber permanent
Nordmændene tæt på fordobler den hidtidige rekord.

Det kan næppe komme som den helt store overraskelse i København, men til gengæld kommer det som en stor gave i Trondhjem.
Ifølge Tipsbladet har Rosenborg nemlig valgt at indfri købsoptionen på Amin Chiakha, der dermed skifter sin lejeaftale ud med en permanent aftale for de kommende fire og et halvt år.
Det betyder, at der denne sommer ryger fem millioner euro - 37,5 millioner danske kroner - mod den danske hovedstad og Parken, og det er tæt på at være en fordobling af Rosenborgs hidtil største spillerindkøb nogensinde.
Dansk-algierske Amin Chiakha har særligt fra maj været tæt på ustyrlig i den norske Eliteserien, hvor det er blevet ni mål i de seneste ti kampe for Rosenborg.
Det har blandt andet resulteret i fem sejre i klubbens seneste seks kampe, og det katapulteret klubben fra en plads under nedrykningsstregen og op som nummer syv.

I alt står Amin Chiakha indtil videre noteret for 10 mål i 18 kampe for Trondhjem-klubben, hvor han altså snart vil være på kontrakt indtil slutningen af 2030.
Rosenborgs dyreste handel til dato er fortsat John Carew, som klubben i 1999 købte for 2,75 millioner euro hos konkurrenterne fra Vålerenga. En tand billigere er nummer to på listen - danske Mads Bomholt - som Rosenborg i vinter købte i AaB for to millioner euro.
Rosenborg havde særligt i 1990'erne og starten af 00'erne stort set patent på det norske mesterskab, men ikke siden 2018 har klubben taget guld.
FC København












