Mourinho om genforening med Real: Som at komme hjem
Under en lukket ceremoni tirsdag blev Jose Mourinho officielt præsenteret som Los Blancos’ nye cheftræner.

Tilbage i juni kunne Real Madrid annoncere, at Jose Mourinho skulle overtage roret som cheftræner for Kongeklubben.
Portugiseren har også været i fuld gang med forberedelserne til den kommende sæson, hvor Real Madrid skal forsøge at rejse sig selv igen efter en turbulent tid.
Det var dog først tirsdag, at man officielt præsenterede den nye cheftræner i klubben.
Det skete under en lukket ceremoni på Galacticos' træningscenter i Valdebas med deltagelse fra præsident Florentino Perez og ærespræsident Martinez Pirri.
Ceremonien foregik uden fans og presse, som er en del af klubbens nye linje ved præsentation af trænere og spillere, som skal ske under mere lukket diskrete omstændigheder.

Mourinho fortalte under ceremonien om sit særlige forhold til klubben.
-Det er som at komme hjem. Følelsesmæssigt er det endnu mere specielt end første gang, fordi dengang handlede det om at nå toppen af verden, hvorimod nu er det mere følelsesladet og dybfølt, fortalte Mourinho til klubbens egne kanaler.
-Jeg er en af jer, det har jeg altid været, og I kan forestille jer, hvad det betyder for mig at arbejde for Real Madrid, tilføjede cheftræneren.
Den spanske storklub har givet den portugisiske træner en aftale frem til sommeren 2029.
Real Madrid tager i mod Espanyol i deres første kamp i den nye sæson i La Liga den 22. august.
Mourinho har allerede været ude med riven efter en af sine stjerner. Det kan du læse mere om her:

José Mourinho
Real Madrid












