Debut i fare: Christian Nørgaard ramt af skade
Den danske midtbanespiller er ikke på banen for Everton for tiden.

Debuten i Everton lader vente på sig for Christian Nørgaard.
Endnu har den 32-årige midtbanespiller til gode at trække den blå trøje over hovedet i kamp, og det begynder at snerpe til.
Lørdag åbner Everton Premier League-sæsonen med en hjemmekamp mod Crystal Palace hjemme på Hill Dickinson Stadium, men det kan meget vel vise sig at blive uden klubbens nye danske profil.
På selvsamme stadion beretter Nørgaard i det amerikanske fodboldprogram Men in Blazers, at han er blevet ramt af en mindre skade.
- Den måde, jeg er blevet modtaget på af fansene og mine holdkammerater, er utrolig. Det handler om det, der sker derude (på banen), og det er det, jeg mangler lige nu.

- Det er en lille smule frustrerende. Jeg har en mindre skade lige nu, men forhåbentlig er jeg snart klar, og jeg kan ikke vente med at komme på banen for første gang, siger Nørgaard ifølge Liverpool Echo til arrangementet.
Selvom der bare er tale om en mindre skade, så tør danskeren ikke selv give en prognose for sit comeback - så altså også vil være en debut.
- Vi håber, at det er lige op over. Jeg kan ikke rigtig sætte en tidsramme på det. Jeg føler, at vi er meget tæt på, så forhåbentlig varer det ikke så længe, lyder det fra 'Nør'.
Christian Nørgaard har i Everton skrevet under på en toårig kontrakt, men fremtiden efter de to år lader også næsten til at være forudbestemt. Læs mere her:

Christian Nørgaard
Everton












