Nicolai Jørgensen vender tilbage til FC København Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Nicolai Jørgensen vender tilbage til FC København

Angriberen stoppede karrieren officielt i januar 2025.

Nicolai Jørgensen i aktion for FCK mod Brøndby.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det er mere end fire år siden, Nicolai Jørgensen spillede sin sidste kamp for FCK.

Nu vender den i dag 35-årige angriber tilbage til klubben, han nåede at repræsentere 146 ganeg med 52 mål til følge.

Det er fanmediet Kvart i Bold, der i sin seneste podcast kan berette om den tidligere landsholdsangribers retur til træningsanlægget på Frederiksberg.

- Der skal jo være nogle til at træne de her dygtige unge angribere, når de skal score mange mål og positionere sig i boksen.

- Jeg tror godt, I derude kan regne med, at der står et nyt ansigt på FCK talent fra i morgen (mandag, red.), og det er altså en af klubbens rigtig store målscorer, han hedder Nicolai Jørgensen.

Nicolai Jørgensen i aktion for FCK mod Brøndby.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Han skulle gerne starte på FCK-talent og være rundt om angriberne på U17-holdet, lyder det i podcasten fra Kasper Larsen, der er ejer og vært hos Kvart i Bold.

Nicolai Jørgensen spillede sin sidste kamp for FC København en 8. maj 2022, hvor han efter en halv times spil måtte udgå med en skade.

Først to og et halvt år senere - i januar 2025 - lagde han officielt støvlerne på hylden.

Nicolai Jørgensen er ikke den eneste tidligere landsholdsspiller, der mandag er vendt retur til sin tidligere klub i en ny rolle. Det samme er nemlig tilfældet for Henrik Dalsgaard i AaB. Det kan du læse mere om her:

Henrik Dalsgaard er tilbage i AaB

Mest læste

Notifications

Notifikationer