FCK afvist af Dinamo Zagreb: Urealistisk med Kotarski
FC København er stødt på markante problemer i Kotarski-handel.

Frem og tilbage og så tilbage igen.
Dinamo Zagreb sendte tidligere på sommeren et bud til FC København på målmand Dominik Kotarski, og kort efter kom der så et modbud fra den danske hovedstadsklub - et modbud der prompte blev afvist.
Én af parterne i den potentielle handel lade til at skulle give sig en del, eller også skal begge parter give sig lidt, hvis aftalen vedrørende den kroatiske målmand skal køres i hus, og lige nu vedbliver Kotarski bare at være Dinamo Zagrebs Plan B. Det skriver Zagreb-avisen Jutarnji søndag.
Samtidig med at Diant Ramaj er blevet fotograferet i København inden hans formodede tilbagekomst til FC København, har knasten i forhandlingerne mellem de to hovedstadsklubber vist sig større end første antaget.
Ifølge det kroatiske medie indeholdt københavnernes modbud til Dinamo Zagreb en købsoption i lejeaftalen, der ville koste kroaterne fire millioner euro - 30 millioner kroner - at indfri næste sommer.

- Det er klart, at det tilbud blev afvist – der er ingen chance. Når man tager alle Kotarskis kvaliteter i betragtning, er det beløb ganske enkelt for højt, og Dinamos afvisning er helt normal og logisk, lyder vurderingen fra Jurarnji.
Fire millioner euro er én million euro mindre end det, FC København sidste sommer betalte græske PAOK for Dominik Kotarski, men det er altså stadig for meget for Kotarskis barndomsklub, hvis Plan A dog også kan vise sig at falde hurtigt til jorden.
Ligesom det var tilfældet i foråret vil Dinamo Zagreb nemlig gerne hente den kroatiske landsholdsmålmand Dominik Kotarski ind på en lejeaftale, men Livakovic har angiveligt også et tilbud fra selveste FC Barcelona, som han og hans klub, Fenerbahce, først skal tage stilling til.
FC Barcelona
FC København












