Højbjergs cheftræner: Det var ikke mit valg Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Højbjergs cheftræner: Det var ikke mit valg

Marseille testede i går formen mod Atlético Madrid i en testkamp, som bød på en hel del drama omkring danske Pierre-Emile Højbjerg.

Pierre-Emile Højbjerg med anførerbindet på armen for Marseille.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

I gårsdagens testkamp mellem Olympique de Marseille og Atlético Madrid fik Pierre-Emile Højbjerg flået anførerbindet af.

På et pressemøde efter kampen fortalte Marseilles cheftræner Bruno Genesio, at det ikke var hans beslutning, at flå anførerbindet af den 31-årige dansker.

- Det er en beslutning, som klubbens ledelse har dikteret over for mig. Hvis jeg skal være helt ærlig - og det vil jeg være - er det ikke en beslutning, jeg er enig i.

Selvom han ikke var enig i beslutningen om at gøre Timothy Weah til anfører fremfor Pierre-Emile Højbjerg, så han dog ikke andre muligheder.

- Jeg er ansat, og jeg er nødt til at rette mig efter visse forpligtelser.

Pierre-Emile Højbjerg med anførerbindet på armen for Marseille.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

På trods af, at cheftræneren havde fået klar besked om ikke at give den danske midtbane anførerbindet, startede Højbjerg alligevel inde i kampen.

Klubben har eftersigende set sig sur på den danske midtbanespiller, fordi han har afvist et skifte til Newcastle United, som ifølge flere medier skulle have budt 131 millioner kroner på ham.

Pierre-Emile Højbjergs kontrakt i Marseille løber frem til sommeren 2028, men den franske klub er presset økonomisk, og havde derfor gerne set, at danskeren havde accepteret skiftet til England.

Læs mere om den danske midtbanes straf i gårsdagens kamp:

Straffet: Anførerbindet flået af

Mest læste

Notifications

Notifikationer