Vallys ramt af skrækskade: Brøndby står klar med åbne arme Foto: FC Tokyo

Vallys ramt af skrækskade: Brøndby står klar med åbne arme

Brøndby IF er klar med støtte til Nicolai Vallys, fortæller cheftræner Thomas Nørgaard til Bold.

Nicolai Vallys i FC Tokyo-trøje.
Foto: FC Tokyo

Nicolai Vallys havde netop taget hul på karrierens udlandseventyr.

Superliga-profilen havde sagt pænt farvel til Brøndby IF og sat kursen mod Japan, hvor FC Tokyo ventede, men eventyret fik en mareridtsstart. I begyndelsen af ugen kom det frem, at Vallys i sidste uge pådrog sig en alvorlig knæskade.

Dommen lød på et overrevet korsbånd, hvilket kan holde den tidligere Brøndby-stjerne ude i op mod et år.

Brøndby IF var hurtige til at reagere på den triste nyhed, og nu følger cheftræner Thomas Nørgaard trop i et interview med Bold.

- I det omfang vi i Brøndby kan gøre noget, når Nicolai er i Danmark, er vi, det gælder både spillere og stab, selvfølgelig klar til at støtte og hjælpe ham, fortæller Thomas Nørgaard til Bold.

Cheftræneren fortæller desuden, at han har skrevet til den uheldige Vallys.

Nicolai Vallys i FC Tokyo-trøje.
Foto: FC Tokyo

FC Tokyo bekræftede forleden den alvorlige skade til Vallys og skrev på sin hjemmeside, at den tidligere Brøndby-profil var rejst hjem til Danmark for videre undersøgelser og behandlinger.

Vallys kom til Vestegnen i 2022. I alt spillede han 126 kampe for klubben.

Læs mere her:

FC Tokyo reagerer på alvorlig Vallys-skade

Mest læste

Notifications

Notifikationer