Sabah-træner afviser AGF-stjernes melding: Ikke vigtigt
AGF-stjernen ser varmen som en faktor. Det er Sabah FK’s cheftræner dog ikke enig i.

Tirsdag aften står AGF over for en afgørende opgave.
De danske mestre er rejst til Aserbajdsjan, hvor Sabah FK venter i returopgøret i Champions League-kvalifikationen. AGF har et lovende udgangspunkt efter 2-1-sejren i det første opgør.
Kampen fløjtes i gang klokken 18.00 dansk tid - 20.00 lokal tid - og mandag fortalte AGF-stjernen Tobias Bech til Bold, at varmen i Baku kan få betydning for tirsdagens brag.

- Varmen vil helt sikkert spille en rolle i kampen tirsdag. For det er meget varmt her, sagde Bech til Bold.
Men den vurdering deler Sabah FK's cheftræner, Valdas Dambrauskas, ikke.
Han mener således ikke, at varmen vil få en indvirkning på opgøret.
- Der bliver talt meget om klimaet. Jeg synes, det bliver gjort til en større faktor, end det egentlig er. Modstanderen er også et professionelt hold, så det er ikke en vigtig faktor.
- Kraftig vind kan selvfølgelig have en indflydelse, men jeg tror ikke, det bliver et problem i morgen, siger han ifølge det aserbajdsjanske medie offsideplus.az.

Når kampen fløjtes i gang, ventes temperaturen at være 27 grader i Baku.
Hvis AGF sikrer sig avancement i Champions League-kvalifikationen tirsdag, er De Hviie sikret deltagelse i Europa League-ligaspillet.
Tirsdagens kamp i Aserbajdsjan kan ses på TV 3+.
AGF er angiveligt tæt på nyt indkøb:

AGF
Tobias Bech












