FCK-darling om karriereplan: Jeg er ikke så firkantet
Andreas Cornelius har kontraktudløb med FCK i 2027.

Med blot et år tilbage af sin kontrakt med FCK giver det anledning til spekulationer om, hvad fremtiden bringer for den rutinerede angriber Andreas Cornelius.
Den 34-årige spydspids er klar over, at enden på en flot karriere nærmer sig, men han prøver at se det positive i at være i karrierens efterår.
-Jeg prøver ikke at tænke så meget over det. Jeg har selvfølgelig tænkt over, at jeg er gået ind i mit sidste år, men jeg synes, det er ret befriende på en eller anden måde. Der er en eller anden frihed over det. Jeg har altid haft lange kontrakter og har været bundet. Nu kan jeg se, hvad jeg har lyst til til sommer, og så må vi se, hvad der er muligt, fortæller Cornelius til Tipsbladet.
Selvom FCK-angriberen gerne ville fortsætte i hovedstads-klubben, er han klar over, at det ligger uden for hans kontrol. Han understreger dog, at han ikke skal repræsentere andre klubber i Danmark.

-Jeg er ikke så firkantet. Jeg bestemmer heller ikke selv, om jeg skal fortsætte i FCK, men jeg tror ikke, at jeg kommer til at spille i andre danske klubber end FC København, fortæller Cornelius.
Andreas Cornelius har døjet en del med skader, siden han vendte hjem til barndomsklubben i 2022, men nu tyder det på, at angriberen har fået fysikken på rette spor.
Den tidligere Atalanta-angriber har spillet fuld tid tre gange i denne sæson for løverne og har kronet formen med en enkel scoring.
Den danske angriber indrømmer, at formen lige nu er bedre end den har været længe.
-Der var også en periode sidste sommer, hvor jeg også spillede 90 minutter, scorede flere mål og leverede gode præstationer. Men jeg synes, det er en rigtig god periode lige nu, tilføjer Cornelius.
FCK skrev for nylig under med en ny ung landsholdsspiller. Det kan du læse mere om her:

Atalanta
FC København












