Brøndby-slider var overrasket: Havde ikke forventet Cooper-fyring
Fyringen af walisiske Steve Cooper kom bag på en af Brøndbys midtbaneprofiler.

Steve Cooper blev i slutningen af maj fyret som cheftræner i Brøndby IF.
Den walisiske cheftræner nåede kun lige en hel Superliga-sæson, inden vestegnsklubben valgte at gå videre med en ny træner i form af Thomas Nørgaard.
Selvom resultaterne bestemt ikke var imponerende, var fyringen af Cooper alligevel en smule overraskende for Bartosz Slisz.
Det fortæller den polske midtbanespiller i et interview med det polske med Stolica Sportu.
- Jeg syntes ikke, vi spillede frygtelig dårligt, men vi fik ingen resultater, og det er i sidste ende det, vi holdes ansvarlige for, siger Slisz og fortsætter:
- Jeg havde ikke forventet et trænerskifte, men sådan er fodbold, og sådan er det i branchen. Jeg har også et godt samarbejde med det nuværende trænerstab. Måske var denne ændring nødvendig og bragte noget friskhed. På den anden side troede jeg på, hvad Steve Cooper sagde. Jeg troede, at det bare var en proces, og at resultaterne ville komme med tiden, siger Brøndbys polske midtbaneslider.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Bartosz Slisz kom til Brøndby IF i vinterens transfervindue i 2026, og han er dermed fortsat i gang med sit første år i klubben.
Det er indtil videre blevet til 16 optrædener i den gule trøje.
En tidligere spiller har givet Steve Cooper en hård medfart i en podcast.
Læs mere her:

Brøndby IF












