Fernandes revser medierne for at lyve Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Fernandes revser medierne for at lyve

Manchester United-kaptajnen langer ud.

Bruno Fernandes i aktion for Manchester United mod AS Roma.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Bruno Fernandes har i den seneste tid været godt og grundigt i vælten.

Det skyldes blandt andet, at han offentligt har luftet sin kritik af manager Michael Carricks taktiske dispositioner midt i en svær periode for Manchester United.

Senest startede han tirsdag ude, da Manchester United leverede et imponerende comeback mod AS Roma efter at være kommet bagud med 2-0.

Men ifølge Manchester United-kaptajnen har bænkpladsen intet med de beskrevne kontroverser i medierne mellem ham og Michael Carrick at gøre. Der er nemlig ingen problemer på den front.

- Klubben havde brug for den sejr, spillerne havde brug for den sejr. Det er en sejr, som vi som gruppe - spillere og stab - havde brug for. Vi har alle arbejdet hårdt på at komme ud af den her situation sammen.

- Det har været hårdt. Der har været mange spekulationer i medierne, og mange løgne om, hvad der foregår i klubben og mellem manageren og mig. Der er ikke sket noget som helst i den dur.

- Manageren tog en beslutning om at bænke mig, fordi jeg ikke har præsteret. Det er helt fair, men alle har tolket det som om, at det var en straf for mine ord. Selv hvis det var tilfældet, så er det hans ret. Manageren træffer beslutningerne, og det skal jeg acceptere. Det ændrer ikke min tro på manageren, staben og alle spillerne i den her klub, siger Bruno Fernandes efter slutfløjt tirsdag aften.

Bruno Fernandes i aktion for Manchester United mod AS Roma.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Manchester United endte med at sende Roma hjem med et 3-2-nederlag i bagagen.

Det er den engelske storklubs første sejr siden den 10. september mod Sabah.

I Premier League skal man helt tilbage til den 30. august, for at finde den seneste sejr på 5-2 over Ipswich Town.

Mest læste

Notifications

Notifikationer