AGF-darling scorer fra kanten af feltet i Champions League Foto: Photo by JOHN THYS

AGF-darling scorer fra kanten af feltet i Champions League

Yann Bisseck leverede en smuk scoring i Inters sikre sejr mod Feyenoord i Rotterdam.

Yann Bisseck scorer.
Foto: Photo by JOHN THYS
Feyenoord
v v t u u
- : -
Inter
v v v v t
13.70
X4.00
21.90

Det er næppe mange AGF-fans, der har glemt Yann Bissecks drømmemål i Superligaen tilbage i 2022.

I en kamp mod Lyngby hamrede den tidligere AGF'er en decideret kanonkugle i nettet fra distancen, og ved sæsonens afslutning blev scoringen fuldt fortjent kåret til 'Årets Mål i Superligaen'.

Det var ikke helt deja-vu, men tirsdag aften leverede Yann Bisseck endnu en smuk scoring i Inters 0-3-nedsabling af Feyenoord i Champions League.

Det var således tyskeren, der åbnede ballet i Rotterdam efter blot syv minutters spil.

Efter en hovedstødsduel midt på banen havde Bisseck taget turen med frem i offensiven, og det skulle vise sig at være en særdeles god beslutning.

Djed Spence fandt forsvarsspilleren på kanten af feltet, hvor Bisseck med en hurtig vending gjorde sig klar til at trykke af på sin anden berøring.

Med sit kolde venstreben sendte han bolden mod mål, og afslutningen var ganske enkelt fremragende.

Yann Bisseck scorer.
Foto: Photo by JOHN THYS

Feyenoords keeper, Tjark Ernst, strakte sig alt, hvad hun kunne, men det var ikke nok til at forhindre Bisseck i at bringe Inter på 0-1.

De øvrige målscorere i kampen var Francesco Esposito og Piotr Zielinski.

AGF-komet vinder flot Superliga-hæder

Mest læste

Notifications

Notifikationer