Silkeborg-profil tordner mod klubben: Hvad kan jeg gøre?
Silkeborgs offensive profil er tydeligvis ikke tilfreds med klubbens ageren i øjeblikket.

Der er stor utilfredshed at spore hos Callum McCowatt.
Den newzealandske midtbanespiller kunne i et interview med Viaplay efter nederlaget til FC København dele sine følelser, der bestemt ikke er positive for tiden.
McCowatt, der denne sommer var med til VM med New Zealand, har tilsyneladende haft forventninger om at få et skifte i hus, men det har Silkeborg ifølge spilleren ikke været velvillige til at imødekomme.
Det fortæller Callum McCowatt til Viaplay.
- Klubben har sagt nej. Klubben har sagt, at jeg ikke er til salg. Hvad kan jeg gøre, når klubben har sagt i vores snakke mellem vinter og sommer, at det perfekte tidspunkt at blive solgt ville være efter VM?, lyder det spørgende fra Silkeborg-profilen.
Silkeborg skulle ifølge Tipsbladet have modtaget et bud fra MLS-klubben Minnesota United.

Callum McCowatt har kontrakt med Silkeborg frem til udgangen af 2027.
Læs mere om Silkeborg her:

FC København
Silkeborg IF











