Lang næse til AGF? Ny klub jagter transferemne
AGF er blevet koblet til den norske angriber Lasse Nordås. Nu har en ny klub meldt sig ind i jagten.

AGF er på markedet efter en forstærkning til angrebet.
Den norske angriber Lasse Nordås er en spiller, som tidligere er blevet kædet sammen med de danske mestre.
Det bliver dog ikke uden kamp, hvis AGF skal stikke kløerne i målmageren.
Nu har en tyrkisk klub nemlig meldt sig i koret af klubber, som forsøger at lokke ham væk fra Luton.
Nærmere bestemt er det Süper Lig-klubben Samsunspor, der har tilføjet ham til listen over sommerens transfermål.
Det skriver lokalmediet Samsun Gazetesi.
Nordmanden skal dog efter alt at dømme videre fra Luton denne sommer.

I hvert fald kunne Luton-træner Jack Wilshere, der som bekendt har en fortid i den aarhusianske klub, tidligere på ugen fortælle at angriberen kan være på farten denne sommer.
Artiklen fortsætter efter annoncen.
- Lasse træner og arbejder, og han vil nok gerne videre i sin karriere og spille igen. Jeg ved, at han var udlejet i seneste sæson og spillede kampe. Når du som spiller kommer tilbage og gerne vil spille, men du så ikke spiller kampe her, så vil du nok gerne videre.
- Jeg er ikke sikker på, hvor tæt på, noget som helst er, men potentielt så ja, siger Jack Wilshere om nordmandens fremtid, lød det fra den engelske træner til Luton Today mandag.
Det skorter dog ikke med bejlere til den måske kommende AGF-angriber.
Det kan du læse mere om herunder.

AGF
Luton Town












