Thomasberg i ekstase: Kunne ikke blive bedre
Thomas Thomasberg kunne ikke have forestillet sig nogen bedre debut som OB-træner.

Thomas Thomasberg er tilbage i 3F Superligaen.
Mandag indtog den nyslåede OB-træner for første gang trænersædet på Odense Stadion, hvor han tilmed fik sørget for tre vigtige point til Striwerne.
Således kunne Thomasberg næppe forestille sig en bedre start, hvilket han beskrev over for TV 2 Sport efter kampen.
- Det blev den perfekte afrunding på de få dage, jeg har været her; at slutte af med tre point på hjemmebane foran en masse fans… Det kunne ikke blive meget bedre.
- Første halvleg var meget lige, men med det, vi kreerer i anden halvleg - som var noget mere end Sønderjyske - så ender det med at være en fuldt fortjent sejr, og efter så kort tid er jeg meget tilfreds med det, jeg ser, fortæller Thomas Thomasberg

Med sejren har OB tre point efter de første to spillerunder i Superligaen.
Det var dog ikke alt, der spillede for fynboerne mandag aften.

OB
Sønderjyske
Thomas Thomasberg












