Klub melder ud: FCK-emne på vej væk
Újpest FC har meldt nyt om Ákos Markgráf.

Ákos Markgráf er på vej væk.
Han har været sat i forbindelse med FC København, og nu bekræfter hans egen klub, Újpest FC, forhandlinger mellem spilleren og en udenlandsk klub.
Det gør de på klubbens egen hjemmeside, hvor de skriver, at de endnu ikke har solgt ham. Dog har en udenlandsk klub betalt den 21-åriges frikøbsklausul.
Netop derfor er han rejst afsted for at gennemføre et lægetjek i de kommende dage, hvilket også var årsagen til hans fravær i søndagens kamp mod Debrecen.
Klubben vil heller ikke stå i vejen for en eventuel handel, da Ákos Markgráf ser tilbuddet som en stor mulighed for sin videre udvikling.
Klubben forventer samtidig, at Ákos Markgráf snart forlader Újpest FC.

Læs mere om FCK her:

FC København












