Superliga-bombe: Cheftræner fyret – erstattes af Thomasberg
OB har fyret cheftræner Alexander Zorniger.

Der er landet lidt af en bombe i Superligaen torsdag morgen.
OB har således besluttet sig for at fyre cheftræner Alexander Zorniger.
Det fremgår af en pressemeddelelse.
Fyringen kommer efter bare én runde af Superligaen i den nye sæson. Her blev det til et 1-0-nederlag ude mod Viborg FF. I sidste sæson formåede han at føre OB til en ottendeplads som oprykker.
Den enes død er dog som bekendt den andens brød. I dette tilfælde er det Thomas Thomasberg, der ser ud til at drage fordel af situationen.
Ifølge Tipsbladet erstatter den tidligere Randers FC- og FC Midtjylland-cheftræner nemlig Zorniger i OB.
Thomasberg har senest stået i spidsen for polske Pogon Szczecin, men fik her sparket tilbage i juni og kan derfor nu se frem til et Superliga-comeback.

OB oplyser, at der klokken 15.00 torsdag afholdes pressemøde med "nyt om cheftrænerposten", hvor Thomas Thomasberg må forventes at blive præsenteret.

OB
Thomas Thomasberg













