OB afslører: Derfor fyrer vi Zorniger Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

OB afslører: Derfor fyrer vi Zorniger

Sportsdirektør Troels Bech fortæller, hvorfor man har fyret cheftræner Alexander Zorniger.

OB-træner Alexander Zornigerpå vej til pause i kampen mellem OB og Randers
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Alexander Zorniger er fortid hos OB.

Klubben har valgt at vinke farvel til tyskeren, skriver klubben i en pressemeddelelse torsdag morgen.

- Ved oprykningen ønskede vi at accelerere udviklingen i klubben og foretog et gearskifte på flere positioner, herunder cheftrænerposten. Målsætningen var på kort sigt at sikre, at OB igen var at finde i 3F Superliga efter seneste sæson og at spillertruppen fik frisk inspiration. Både det og accelerationen lykkedes, men vi ser nu et behov for at foretage ændringer for at nå til næste fase, fortæller sportsdirektør Troels Bech.

I pressemeddelelsen står også, at klubben inviterer til 'doorstep ved bane 1 i Ådalen kl. 15.00 i eftermiddag med nyt om cheftrænerposten'.

Du kan her læse mere om, hvem der bliver den nye cheftræner.

- Klubbens identitetsmæssige og strategiske retning er uændret og står ikke
til diskussion. Det har vi løbende haft samtaler med Alexander omkring. Målet var at finde en vej frem sammen, men vi har desværre måtte konstatere, at det ikke er lykkedes at skabe en fælles retning for kultur og identitet, som er helt afgørende for os. Derfor er tiden nu også kommet til, at OB kan fortsætte den rejse med nye kræfter på cheftrænerposten.

Klubben skriver også i pressemeddelelsen, at samarbejdets ophør sker på baggrund af samarbejdsvanskeligheder og manglende opbakning til klubbens retning og ambitioner.

- Timingen er sjældent optimal for den her type beslutninger, men vi kan og
vil ikke gå på kompromis med vores identitet og den kurs, som er sat for klubben. Som organisation er vi afhængige af sammenhængskraften, og det
slid, der har været på den, har ikke været foreneligt med de ambitioner, der ligger foran OB. Der er ingen over klubben, og dette gælder for os alle. Vi vil
gerne takke Alexander for hans dedikerede indsats for klubben og ønsker
ham held og lykke fremadrettet, afslutter Troels Bech.

OB-træner Alexander Zornigerpå vej til pause i kampen mellem OB og Randers
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hos AGF står det bedre til end på Fyn.

AGF smadrer tvivlen: I ender sgu i Champions League!

Mest læste

Notifications

Notifikationer