Medie: PL-manager siger stop – afløser har Brøndby-fortid
Eddie Howe trænger efter alt at dømme til en pause.

Eddie Howe trænger til at komme lidt væk.
I hvert fald skriver normalt velinformerede The Athletic torsdag, at det skulle have været den 48-årige managers besked til Newcastle.
Med andre ord tager han en pause og forlader klubben efter fem år ved roret.
Det til trods for, at Eddie Howe og Newcastle ellers skulle være nået til enighed om at fortsætte samarbejdet.

Der er dog ikke umiddelbart grund til større panik i Newcastle, der allerede ser ud til at have fundet Eddie Howes afløser.
Ifølge The Athletic peger Premier League-klubben således på Matthias Jaissle.
Den 38-årige tysker står lige nu i spidsen for saudiarabiske Al-Ahli, ligesom har han gjort det i de seneste tre år.
Tidligere i karrieren har han været cheftræner i FC Liefering og RB Salzburg, mens han tilbage i 2017-2019 var assistenttræner i Brøndby IF.
Newcastle sluttede i sidste sæson på 12. pladsen i Premier League.
Newcastle United












