Brøndby-retur fortsat på tale? Klubboss holder dør på klem Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Brøndby-retur fortsat på tale? Klubboss holder dør på klem

Brøndbys cheftræner har selv meldt, at klubben ikke har planer om at tilbyde tidligere anfører kontrakt. Men fodbolddirektøren holder smal dør på klem.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Andreas Maxsø har i løbet af sommeropstarten iklædt sig Brøndby IF-trøjen.

Ikke som officiel spiller på kontrakt, men som ven af huset.

Det har naturligt skabt interesse i, om den tidligere Brøndby-kaptajn kunne være på vej til at lave et comeback på Vestegnen.

Det har Brøndby-træner Thomas Nørgaard indtil videre afvist, men fodbolddirektør Julius Ohnesorge holder en lille dør på klem.

I et interview med Viaplay fortæller den tyske Brøndby-boss dog, at det kommer til at afhænge af størrelsen på klubbens antal af stoppere senere i vinduet.

- Jeg vil aldrig sige nej til noget. Lige nu har vi gode midtstoppere, så hvis vi skal diskutere det [Andreas Maxsø-aftale] skal vi reducere det antal forsvarsspillere, vi har i truppen, siger Julius Ohnesorge til Viaplay.

Brøndby-bossen slår dog samtidig fast, at i øjeblikket har seks midstoppere til to startpladser, hvilket tilsyneladende er rigeligt - eller måske endda for meget.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Forsvarskonstellationen tæller blandt andet Rasmus Lauritsen, der i vinterens transfervindue var rygtet væk til tysk og tyrkisk fodbold ifølge Campos oplysninger.

Det er også planen i dette vindue, at han skal finde en ny klub.

32-årige Andreas Maxsø spillede senest i 2023, hvor han tog afsked med klubben og drog videre til MLS-klubben Colorado Rapids.

Han spillede senest i Kalba FC i UAE, hvor kontrakten løb ud denne sommer.

Brøndby IF har angiveligt i sinde at hente en af Superligaens mest spændende unge spillere.

Læs mere her:

Medie: Brøndby har sendt kæmpebud på drømmespiller

Mest læste

Notifications

Notifikationer