Tidligere FCK-stjerne vil væk: Næppe en loyalitetserklæring
Han var en stor profil i målet for AGF og FC København, men rykkede i sidste sæson ud af Bundesligaen. Nu vil han væk, forlyder det.

Kamil Grabara blev i sin tid i dansk fodbold kendt som en broget karakter.
En dygtig målmand med en masse personlighed, der skilte vandene hos særligt modstanderens tilhængere.
I både AGF og FC København gik det godt for den polske målmand, men den forgangne sæson i Wolfsburg endte i en skuffende nedrykning.
Udsigterne til at spille i 2. Bundesligaen behager tilsyneladende ikke Grabara, der gerne vil væk fra klubben.
Det udtaler Wolfsburgs sportsdirektør Dieter Hecking ifølge Wolfsburger Allgemeine Zeitung.
- Det er næppe det, man vil kalde en klar loyalitetserklæring.
- Men alle parter ved, at Kamil [Grabara] ønsker at skifte til sommer. Han håndterer situationen professionelt, siger Dieter Hecking ifølge Wolfsburger Allgemeine Zeitung.

27-årige Kamil Grabara har kontrakt frem til sommeren 2028 i tyske Wolfsburg, men hvor karrieren fortsætter er fortsat uvist.
Der er tidligere blevet meldt om interesse fra belgiske Club Brügge og italienske Atalanta.
Grabara er ikke den eneste tidligere FCK-målmand, der leder efter en ny klub.

FC København
AGF
Wolfsburg
Kamil Grabara












