Medie: Lorentzen bliver ikke Superliga-assistent
Ifølge TV2 Sport bliver Kasper Lorentzen ikke ny assistenttræner i Randers FC.

Denne sommer har Randers FC sagt farvel til to assistenttrænere.
Fatah Abdirahman er blevet ny cheftræner i Sønderjyske Fodbold, mens Michael Ravn er taget til FC Midtjylland.
Derfor har kronjyderne været på jagt efter en ny assistent til Rasmus Bertelsen, og her var Kasper Lorentzen, der er cheftræner i B.93, topkandidat.
Men det bliver ikke til noget, skriver TV2 Sport.
For B.93 har ikke tænkt sig at give slip på Lorentzen.
Randers har ellers forsøgt at byde ind på den 40-årige cheftræner, men klubben fra Østerbro har afvist alle henvendelser.

Det har ellers været et ønske fra Kasper Lorentzen at tage skridtet op i Superligaen, men det får han altså ikke lov til i denne omgang.
Mandag aften åbner Randers for en ny sæson af Superligaen, når de hjemme tager imod Silkeborg IF.
Her mangler Randers et markant navn, der måske er ved at blive solgt.
Læs mere herunder:

B.93
Randers FC
Sønderjyske












