Beijmo bekræfter: FCK-profil har brækket næsen Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Beijmo bekræfter: FCK-profil har brækket næsen

Felix Beijmo løfter sløret for sin holdkammerats skader.

Felix Beijmo gestikulerer under FCK's kamp mod Lyngby Boldklub.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FC København fik i pointmæssig forstand lagt godt fra land i Superligaen søndag med en sejr hjemme mod Lyngby Boldklub.

Lidt mindre er der at smile over for Junnosuke Suzuki.

Den japanske FCK-profil nåede nemlig kun seks minutter på banen, inden han måtte skiftes ud igen.

I et interview med Viaplay efter kampen løfter FCK-forsvareren Felix Beijmo sløret for, hvad der er sket med Junnosuke Suzuki.

Det gør han, da han bliver spurgt ind til Lyngbys anden scoring i opgøret - og om det skyldes manglende kommunikation.

I stedet vælger han at fremhæve en anden situation som eksempel.

- Jeg ved ikke lige præcis med det mål, men sådan generelt er kommunikation meget vigtig i fodbold.

- Vi ser også, at Suzuki brækker næsen, så der er måske nogle ting, vi kan kommunikere. Jeg tror, det er vores egen spiller, han rammer ind i. Så det må vi arbejde med, for vi vil selvfølgelig ikke lukke så mange mål ind, siger Felix Beijmo.

Felix Beijmo gestikulerer under FCK's kamp mod Lyngby Boldklub.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FCK har endnu ikke officielt meldt noget ud om Junnosuke Suzuki, ej heller om den brækkede næse ventes at holde ham ude i en periode.

FC København endte med at vinde kampen 3-2.

Du kan se højdepunkter fra opgøret nedenfor

Speakman lover FCK-transfers: Vi er virkelig tæt på

Mest læste

Notifications

Notifikationer