Svensson er utålmodig: Det er ikke optimalt
FCK har solgt en masse ud, men der er ikke købt nok ind.

FC København fik en svær start på den nye sæson, da løverne i kvalifiaktionen til Conference League spillede 3-3 mod ukrainske FC Polissya.
Nu skal løverne revanchere i Superligaen, hvor oprykkerne fra Lyngby venter i det første opgør - endda på hjemmebanen i Parken.
Men det er ikke en optimal FCK-trup, der stiller til start i den hjemlige liga, hvor løverne skal jagte retur til toppen i dansk fodbold efter en skuffende sæson.
Ud er røget en masse spillere, og flere er undervejs, men de mange afgange er ikke blevet erstattet. Derfor er FCK-cheftræner Bo Svensson også utålmodig. Der sker nemlig ikke nok.
Det fortæller han til TV2 Sport før sæsonpremieren mod Lyngby.
-Vi har mistet otte spillere og fået to ind, så det er ren matematik, at vi mangler nogle spillere. Men vi kan heller ikke tvinge nogen klubber til at handle med os. Det er jo en forhandlingssituation. Utålmodigheden er der hos mig, og den er der hos mange FCK-fans, forståeligt nok, også på bagkant af den sæson, der var.

- Det er igen at kigge på de spillere (positioner, red.), der har forladt os, blandt andet på wingerpositionerne. Vi har stadig Jordan (Larsson, red.) til rådighed, lad os se hvor længe det varer. Så vi har en wing med Robert til tre kampe på seks dage. Det er selvfølgelig ikke optimalt.
- Så har vi nogle andre positioner, hvro vi er fint dækket ind, men vi er tyndt besatte på nogle vigtige positioner, også i forhold til hvordan vi gerne vil spille. Det er ikke det store hokus fokus, hvor vi også prøver at få forstærket truppen, siger Bo Svensson til TV2 Sport.
Indtil videre har FCK budt velkommen til Felix Beijmo og Alex Kral.
Samtidig har man sagt farvel til Nathan Trott, Elias Achouri, Pantelis Hatzidiakos, Theo Sander, Aurelio Buta, Viktor Claesson og Mathias Zanka KJørgensen, mens Oliver Højer er udlejet til dagens gæster fra Lyngby
Opgøret mellem FCK og Lyngby fløjtes i gang kl. 16:00.

FC København












