Junker ser frem til AGF-møde: Andre går mere op i det end mig Foto: Nagoya Grampus

Junker ser frem til AGF-møde: Andre går mere op i det end mig

Kasper Junker ser meget frem til at møde to af sine tidligere klubber i Superligaen, når han igen trækker i den blå Randers FC-trøje. Det fortæller han til Campo.

Kasper Junker med et stort smil på læben.
Foto: Nagoya Grampus

Kasper Junker er efter syv år vendt hjem til dansk fodbold.

Efter flere gode år i Norge, Japan og Thailand skal den 32-årige angriber igen forsøge at score sine mål i Randers FC-trøjen.

Det betyder også, at han i den kommende sæson får mulighed for at møde to af de klubber, han tidligere har repræsenteret i Danmark - oprykkerne fra AC Horsens og lokalrivalerne fra AGF.

I AGF-trøjen spillede Junker godt tre år, men han forsikrer, at der ikke 'er noget i klemme', når han skal stå over for de danske mestre.

Det fortæller han til Campo.

- Jeg havde en sindssygt god tid i AGF og værdsætter det. Nu har jeg været så lang tid i udlandet og oplevet så mange ting, at det er ikke noget, jeg bruger rigtig tid på. Det vil jeg ikke gøre til et stort samtale overhovedet.

- Jeg er i Randers for at spille fodbold og for at hjælpe klubben ved at være en god holdkammerat. Alt det andet, det bryder jeg mig ikke rigtig om nu. Det rører mig ikke, siger Kasper Junker til Campo.

Selvom der er rivalisering mellem AGF og Randers FC, tror Kasper Junker i sidste ende ikke, at der vil få betydning for ham på banen.

- Nu har jeg været i udlandet i syv år, og jeg har oplevet rigtig mange ting. Jeg tror, andre folk kommer til at gå mere op i det end mig. Det kommer til at være fodboldkampe, som jeg vil vinde.

- Der er selvfølgelig nogle mennesker, jeg kender, og det bliver fint at se dem igen. Når vi går på banen, så er det for at vinde, siger Kasper Junker om møderne med AC Horsens og AGF.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Randers-komets forløb ærgrer Bertelsen: Kan ikke rigtig bruge ham
Kasper Junker med et stort smil på læben.
Foto: Nagoya Grampus

32-årige Kasper Junker har spillet 69 førsteholdskampe i AGF, mens han i Randers FC nåede at spille 21 kampe.

Han kan spille sin kamp nummer 22 for kronjyderne, når klubben mandag møder Silkeborg IF i Superligaen.

Læs mere fra Campos snak med Kasper Junker, hvor han blandt andet fortæller, hvorfor Rasmus Bertelsen var særligt vigtig for, at han kom hjem til Randers FC:

Bertelsen overbeviste Junker: En god træner og et godt menneske

Mest læste

Notifications

Notifikationer