Brøndby-kaptajn beklager efter bommert: Dumt, dumt, dumt
Brøndby IF havde kurs mod tre point ude mod AGF, men en tosset aktion fra kaptajn Luis Binks kostede dyrt for vestegnsklubben.

Brøndby havde kurs mod en drømmestart på Superliga-sæsonen anno 2026/2027.
Foran med 1-0 ude mod de forsvarende mestre fra AGF fik holdets nye kaptajn Luis Binks dog bragt sig selv i negativ fokus med en unødvendig eftertackling på Tobias Bech, der endte med at koste et straffespark.
Se episoden øverst i artiklen.
Kristian Arnstad omsatte sikkert, og dermed endte det med en pointdeling.
Efter kampen var Luis Binks meget ærgerlig over den beslutning, han tog i kampens hede.
- Det skulle have være tre point til os. Det er dumt af mig, for jeg synes, jeg laver en god tackling, og så ja... Jeg prøver at få ham ned, så de ikke kan tage dødbolden hurtigt. Det var bare dumt af mig, siger Luis Binks til Viaplay.
Efter kampen talte Binks selv med Tobias Bech, der ifølge Brøndby-kaptajnen selv mente, at den var tynd.
- Han sagde selv til mig, at den var soft. Han troede selv, at bolden var ude, og at der ikke ville være straffespark. Det samme sagde Tingager, og han forstod, hvorfor jeg gjorde det. Det er bare dumt, siger en ærgerlig Brøndby-kaptajn.

Undervejs i opgøret var der andre ting, der stjal fokus.
Læs mere om opgøret mellem AGF og Brøndby her:

AGF
Brøndby IF
Tobias Bech












