Bjelland inden FCK: Ikke et dumt tidspunkt
Andreas Bjelland ser muligheder for, at hans Lyngby-hold kan få succes i Parken.

Lyngby er tilbage i Superligaen.
Efter et år i landets næstbedste række er de kongeblå atter at finde i Superligaen.
De lægger hårdt ud, når de søndag gæster FC København i Parken. Det er en kamp, hvor Lyngby ikke er spået de store chancer, men cheftræner Andreas Bjelland ser alligevel muligheder for sit hold.
Især timingen af kampen er vigtig.
- De har en svær kamp torsdag aften og meget rejsetid – jeg har selv oplevet det, og det er ikke altid det sjoveste, fortæller han til Tipsbladet.
FC København havde som bekendt en skrækkelig sæson i fjor, og holdet imponerede heller ikke i torsdagens europæiske kamp.

Dermed erkender Andreas Bjelland, at timingen for kampen er ganske glimrende for hans mandskab.
- Jeg vil godt medgive, at det ikke er noget dumt tidspunkt at møde FC København. I forhold til at møde dem i oktober.
Andreas Bjelland vandt i sin aktive karriere to danske mesterskaber – ét med FC Nordsjælland og ét med FC København.

FC København
FC Nordsjælland
Lyngby Boldklub












