Pentz på vej væk? Sådan ser Nørgaard fremtiden Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Pentz på vej væk? Sådan ser Nørgaard fremtiden

Patrick Pentz virker ikke til at være en spiller, man helt ved hvor ender endnu.

Patrick Pentz i aktion for Brøndby IF.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Allerede forud for den overståede VM-slutrunde hintede Patrick Pentz, at sommeren måske kunne være lig med et farvel til Brøndby for hans vedkommende.

Den situationen ser her sidst i juli ikke ud til at have ændret sig.

Brøndby-cheftræner Thomas Nørgaard bekræfter således over for Campo og øvrige medier, at den østrigske keepers fremtid ikke nødvendigvis ligger på den københavnske vestegn.

- Hvis jeg skal bekræfte, at han potentielt set er interessant for andre i markedet, så kan jeg godt bekræfte det, siger han.

Udeladt af ledergruppe

Netop på grund af den uvisse fremtid er Patrick Pentz heller ikke en del af den nye ledergruppe i Brøndby. En gruppe, der ellers tæller syv spillere.

- Jeg har talt med Patrik og sagt, at det her er vores tanker. Det er her, hvor vi er lige nu og her.

- Når så transfervinduet lukker, så hvis Patrik stadig er hos os, så kan det være, at han bliver den sidste, vi indlemmer i det.

- For nuværende var det med udgangspunkt i, at vi ved, hvad virkelighedens verden er omkring en målmand som ham. Og ikke i så høj grad, at Patrick og jeg ikke havde talt et ord sammen, før vi skulle sammensætte den her gruppe, siger Thomas Nørgaard.

Patrick Pentz kom til Brøndby i 2023. Hans kontrakt strækker sig frem til sommeren 2028.

Patrick Pentz i aktion for Brøndby IF.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Ledergruppen i Brøndby består af anfører Luis Binks, viceanfører Bartosz Slisz og klupkaptajn Daniel Wass. Derudover er Patrick Mortensen, Mats Köhlert, Mads Frøkjær og Jacob Ambæk med.

Brøndby tager hul på sæsonen lørdag, hvor der venter en kamp ude mod AGF.

AGF’s røde kort ødelagde ‘missionen’ for Brøndby-scouts

Mest læste

Notifications

Notifikationer