Ny anfører i Brøndby: Sådan reagerede Daniel Wass Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Ny anfører i Brøndby: Sådan reagerede Daniel Wass

Luis Binks overtager anførerbindet i Brøndby IF fra Daniel Wass, der i stedet bliver klubkaptajn.

Daniel Wass og Luis Binks
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

📍 Campo i Brøndby

Med en ny cheftræner følger også forandringer.

Thomas Nørgaard har udpeget en ny, stor ledergruppe i Brøndby, hvor der også er skift på den øverste position.

Det er ikke længere Daniel Wass, der skal bære anførerbindet for de blågule, men derimod engelske Luis Binks, der kom til klubben forrige sommer. I stedet får Wass rollen som klubkaptajn.

Den 24-årige Brøndby-stopper er stolt af at få anførerbindet, som han selv mener, at han har overtaget fra Wass frem for at fratage ham rollen. Derfor hylder Binks også den måde, Wass har reageret på anførerskiftet.

Det fortæller han til Campo og den øvrige presse ved torsdagens træning.

- Mig og Bartosz (Slisz, red.) fik at vide, at vi ville blive anfører og viceanfører, og Danny (Daniel Wass, red.) fik at vide, at han ville blive klubkaptajn. Vi havde et møde alle syv (antal i ledergruppen, red.). Vi havde det her møde med cheftræneren, da vi var i Skotland, og her udpenslede de, hvordan det skulle foregå.

- Der talte Danny foran hele gruppen og sagde, at han syntes, at anførerbindet skulle gives til mig, fordi han mener, jeg har været en leder, selv uden armbindet. Så nu er det bare mig, der har anførerbindet, så det var dejligt at høre. Det var i sidste uge, hvor vi fik det at vide, fortæller Luis Binks.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Det skabte raseri i Brøndby: Nu ændrer klubben tilgang
Daniel Wass og Luis Binks
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Har talt under fire øjne

37-årige Daniel Wass går formentligt ind til sin sidste sæson som professionel fodboldspiller, og på Brøndbys hjemmeside beskrev Brøndby-profilen selv som en naturlig beslutning, at Luis Binks skulle være anfører.

I samme termer fortæller Binks om Wass reaktion på, at han skulle overlade anførerbindet til englænderen, hvor Wass ikke har været andet end støttende.

- Han har været fantastisk.

- Det er en naturlig udvikling, det naturlig valg, hvilket var rart for mig at høre, for som jeg sagde, så er det blevet videregivet til mig, og han er stadig i gruppen, så det ville være en smule akavet. Men han har overhovedet ikke gjort det akavet.

- Ham og jeg har talt sammen under fire øjne, og han sagde, at han har fuld tillid til mig som anfører for klubben. Han mener, at jeg er kommet ind og har forstået klubben, og det er vigtigt, hvis man skal være anfører her.

- Han sagde, at uanset hvad jeg har brug for, så er han her for at hjælpe mig. Det var godt at høre, for det kan nogengange være sådan, at en spiller føler, at anførerbindet er blevet taget fra ham, men i den her situation føles det som om, at det ikke er blevet taget fra ham, men at han har blevet givet det videre til mig, siger Luis Binks.

Dermed er det Luis Binks, der bærer anførerbindet, når Brøndby åbner den nye Superliga-sæson ude mod AGF.

Udover Binks er også Bartosz Slisz en del af ledergruppen som viceanfører, mens Daniel Wass er klubkaptajn.

Også Patrick Mortensen, Mats Köhlert, Mads Frøkjær og Jacob Ambæk er en del af ledergruppen.

Var ude i kulden under Cooper: Misser AGF-brag

Mest læste

Notifications

Notifikationer