Efter Superliga-rygter: Forlænger i Sverige
Jens Stryger Larsen har forlænget sin kontrakt med et år i svenske Malmö.

Jens Stryger Larsen og Malmö fortsætter samarbejdet.
Danskerens kontrakt stod ellers til at udløbe denne vinter, men det bliver der altså nu lavet om på.
Torsdag kan klubben nemlig offentliggøre, at danskeren har fået forlænget sin kontrakt med et år.
Danskeren har været fast mand, siden han i 2024 skiftede til den svenske klub på en fri transfer fra Tranzonspor.
Og hos Jens Stryger Larsen er der begejstring at spore over, at det nu bliver til endnu et år i den lyseblå trøje.
- Jeg elsker at spille i Malmö FF. Jeg har haft en rigtig god følelse, siden jeg kom hertil på min første dag i 2024. Jeg elsker at komme til træning hver dag, jeg elsker atmosfæren og miljøet i klubben, og selvfølgelig elsker jeg at spille foran vores fans på Eleda Stadion.

- Den nye kontrakt giver mig ro frem mod efteråret, så jeg kan koncentrere mig fuldt ud om mit spil. Det nye trænerteam, der er kommet til, virker virkelig spændende, og jeg tror oprigtigt på, at vi kan få noget rigtig godt ud af det. Det vil jeg meget gerne være med til at bidrage til, siger han til klubbens hjemmeside.
Også hos klubbens sportschef, Philip Berglund, vækker forlængelsen begejstring.
- Jens har været tydelig omkring, at han gerne vil være en del af den rejse, vi er i gang med. Vi er meget glade for, at Jens bliver og fortsætter med at bidrage med sin erfaring og professionalisme i hverdagen.
Jens Stryger Larsen har i alt spillet 97 kampe for det svenske mandskab, hvor han har noteret sig for tre scoringer og seks oplæg.

Sverige
Jens Stryger Larsen
Malmö FF












