Store FCK-forventninger: Begynder at se ud, som vi gerne vil Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Store FCK-forventninger: Begynder at se ud, som vi gerne vil

Thomas Delaney har store forventninger til den nye sæson.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En ny sæson venter, og tavlen i Superligaen er visket ren.

Det er de nok særligt glade for i FC København, da løverne sluttede på tabellens syvendeplads i den forgangne sæson.

Nu har hovedstadsklubben for første gang haft cheftræner Bo Svensson gennem en hel opstart, hvor der har været tid til at få de nye principper i FCK ind under huden.

Det giver også grundlag for igen at have store forventninger til FC København, selvom opstarten ikke har været markant anderledes end tidligere, fortæller Thomas Delaney til Viaplay.

- Vi forbereder os på en ny sæson med store forventninger. Vi har selvfølgelig været kritiske over for, hvad vi har været igennem. Men det handler om for Bo i den her situation at grave lidt dybere, hvor vi har kunnet lære hans ideer bedre at kende.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Det (Opstarten, red.) har været godt. Det har været hårdt. Det har været dejligt, for vi er begyndt at tage gode skridt, også i træningskampene, hvor vi i flere perioder begynder at se ud, som vi gerne vil, siger Delaney.

Inden Superligaen indledes i Parken på søndag mod Lyngby, så venter der først et opgør i kvalifikationen til Conference League.

Her venter ukrainske FC Polissya. Kampen spilles i Solvakiet.

Kampen spilles kl. 20:00.

FCK må dog undvære en af sine store profiler, der er på vej til en ny klub.

Læs mere herunder:

FCK bekræfter: Profiler i dialog med nye klubber

Mest læste

Notifications

Notifikationer