FCK og FCN undgår europæiske skrækmodstandere Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FCK og FCN undgår europæiske skrækmodstandere

Både FC København og FC Nordsjælland slap godt fra lodtrækningen til Conference Leagues tredje kvalikationsrunde.

Bo Svensson
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FC København og FC Nordsjælland skal senere på ugen i aktion i Conference League.

Allerede nu ved de, hvem de skal møde i tredje kvalifikationsrunde, hvis de kan sende henholdsvis FC Polissya og GAIS ud i anden kvalifikationsrunde.

Hverken FCK eller FCN kom skidt fra lodtrækningen, må man sige.

FC Nordsjælland kunne have trukket blandt andet Ajax, men skal enten møde Valur fra Island eller Zrinjski Mostar fra Bosnien-Hercegovina, hvis de sender svenske GAIS ud af Conference League.

Hvis FC København kan sende ukrainske FC Polissya ud af anden runde, venter der opgør mod enten ungarske Debrecen eller armenske FC Pyunik.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Bo Svensson
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Skulle FC Midtjylland tabe i Europa League-kvalifikationen til Besiktas, dumper de ned i Conference League-kvalifikationen.

Her vil de møde enten Bohemian FC fra Irland eller FC Balkani fra Kosovo.

AGF slap godt fra lodtrækningen - både ved avancement i Champions League og ved exit:

Pyha, AGF: Drømmelodtrækning ved CL-nederlag

Mest læste

Notifications

Notifikationer