Pas på, AGF! Poznan vinder trofæ inden CL-møde
Lech Poznan fik tanket en god portion selvtillid før mødet med AGF.

I Aarhus håber de nok, at Lech Poznan giver den én over nakken torsdag aften, når de skal fejre et trofæ, så de er møre til på tirsdag.
Her har AGF's kommende modstander i Champions League-kvalifikationen nemlig vundet den polske Super Cup i overbevisende stil.
Således blev en komfortabel 3-1-triumf kørt i hus mod Gornik Zabrze, som dog gav Niels Frederiksen og kompagni noget af en forskrækkelse efter et kvarters spil.
Her bragte Gornik Zabrze sig nemlig i front, før Lech Poznan reducerede kort efter.
Anden halvleg var kun to minutter gammel, da de polskes mestres store stjerne Mikael Ishak kom på tavlen, før Pablo Rodriguez lukkede og slukkede til 3-1 med 20 minutter igen.

Med sejren tager Lech Poznan sit tredje trofæ under Niels Frederiksens ledelse, mens polakkerne får en perfekt optakt til tirsdagens første møde med AGF.
Braget mellem De Hviie og Niels Frederiksens mandskab finder sted tirsdag klokken 19:00 i Randers, og du kan se kampen på TV3+ og Viaplay.
AGF-træner Jakob Poulsen forventer en krig, når man møder Lech Poznan. Læs mere her:

AGF












