Tidligere AGF-talent på vej væk: Til lægetjek i ny klub
Det tidligere AGF-talent er på vej til en ny klub efter bare et halvt år i Gornik Zabrze.

Det er ikke gået som håbet i Polen for det tidligere AGF-talent.
Mathias Sauer forlod i januar norske Egersund til fordel for polske Gornik Zabrze, men nu er han allerede på vej videre.
Således bekræfter den polske Ekstraklaasa-klub, at den 22-årige offensivspiller aktuelt er til lægetjek i en ny klub, som dog ikke nævnes ved navn.
Det oplyser klubben på sin X-profil.
ℹ️ Informujemy, że Mathias Sauer udał się na testy medyczne do innego klubu w związku z potencjalnym transferem. pic.twitter.com/ZqAzsHmIL8
— Górnik Zabrze (@GornikZabrzeSSA) July 15, 2026
Mathias Sauer har kun fået 16 minutters spilletid for Gornik Zabrze, siden han kom til i januar.
Den unge dansker har ellers fortsat tre år tilbage af sin kontrakt med klubben, så den først udløber til sommer 2029.
Nu peger pilen dog mod et meget hurtigt exit.
Sauer forlod AGF permanent efter et par lejeophold i først Haugesund og senere Egersund, som købte ham fri sidste sommer.

AGF












