Rygterne svirrer – men FCK-kvartet træner stadig med
Selvom fire FC København-spillere rygtes væk, er de fortsat at finde på træningsbanen, skriver TV 2 Sport.

Der er godt gang i den danske rygtemølle.
I FC København rygtes både Jordan Larsson, Elias Achouri, Pantelis Hatzidiakos og Robert Silva væk fra FCK, og særligt de første tre synes fortid i hovedstaden, mens der er mere uvished om brasilianske Robert.
Larsson er så godt som på vej til saudiske Al-Ettifaq, mens Achouri og Hatzidiakos heftigt rygtes til henholdsvis San Diego FC og PAOK.

Alligevel træner de alle fire dog fortsat med på FCK's træningsanlæg, skriver TV 2 Sport, der var til stede til tirsdagens træning.

Robert Silva blev mandag sat i forbindelse med Braga, men det lader til, at forhandlingerne aktuelt er på det indledende plan.
I Achouris tilfælde er situationen angiveligt den, at MLS-holdet ifølge Tipsbladet har budt 22,5 millioner kroner - den samme pris, som FCK i sin tid betalte for ham i Viborg.
FCK vil dog have mere for tuneseren.
Læs mere om det herunder:

FC København
Jordan Larsson












