Jess Thorup på plads i Genk – afviste engelske klubber Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Jess Thorup på plads i Genk – afviste engelske klubber

Jess Thorup er nu officielt på plads i belgiske Genk. Han havde dog flere tilbud at forholde sig til.

Jess Thorup går og glor.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Comebacket er en realitet.

Tirsdag er Jess Thorup blevet præsenteret som ny cheftræner for den belgiske storklub Genk.

Den danske træner har underskrevet en treårig kontrakt, oplyser klubben.

Thorup er derfor tilbage i Genk, hvor han stoppede efter blot fem kampe i 2020, da han blev ansat i FC København.

Han kunne dog være havnet i England.

Jess Thorup går og glor.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Danskeren havde nemlig modtaget konkrete henvendelser fra klubber i den engelske Championship, men har valgt at vende tilbage til Genk, skriver klubben.

Beslutningen om at vende tilbage til Genk begejstrer klubbens fodbolddirektør, Dimitri de Condé.

- Jess er en træner med stor erfaring og en klar fodboldfilosofi. Han kender vores klub, han kender belgisk fodbold, og han ved, hvad der skal til for at vinde trofæer.

- Vi har investeret massivt i strukturen omkring førsteholdet denne sommer. Jess er den rette træner til at bygge videre på det fundament og omsætte det til resultater, udtaler Genk-bossen til klubbens hjemmeside.

Thorup var senest ansat i egyptiske Al Ahly, hvor han fik sparket i sidste måned.

Danskeren har første arbejdsdag i Genk onsdag.

Genk blev nummer syv i Jupiler Pro League i seneste sæson.

Eksklusivt: Se de anslåede Superliga-budgetter i 2026/27

Mest læste

Notifications

Notifikationer