Medie: Kasper Lorentzen tæt på Superliga-job Foto: B.93

Medie: Kasper Lorentzen tæt på Superliga-job

Ifølge Tipsbladet bliver det B.93-cheftræner Kasper Lorentzen, der fremover skal være assistenttræner i Randers FC.

Kasper Lorentzen trykker hånd med en official i forbindelse med ansættelsen i B.93
Foto: B.93

Det er en større trænerkabale, der er ved at gå op i dansk fodbold.

Tidligere på sommeren hentede Brøndby IF deres nye cheftræner, Thomas Nørgaard, i Sønderjyske, hvorfor Haderslev-klubben altså skulle på markedet efter en ny boss.

Valget faldt på Randers FC-assistenten Fatah Abdirahman, og det har altså efterladt et tomrum i den kronjyske klub.

Men nu ser det ud til, at Hestene har fundet den træner, som fremover skal agere andenviolin til cheftræner Rasmus Bertelsen.

I hvert fald skriver Tipsbladet mandag, at B.93-cheftræneren Kasper Lorentzen nu ser ud til at blive ny assistent i Randers FC.

Ifølge mediet er de endelig detaljer omkring skiftet ikke på plads, men at en aftale nærmer sig.

Dermed ligner det altså et lille hak i tuden i Østerbro-klubben, som ellers tidligere har givet udtryk for, at Kasper Lorentzen var en mand, man gerne vil forlænge med i klubben.

Kasper Lorentzen trykker hånd med en official i forbindelse med ansættelsen i B.93
Foto: B.93

Udmeldingen kom ellers på bagkant af, at klubben i sommer rykkede ned i 2. Division, men det har altså tydeligvis ikke fået klubben til at ryste på hånden.

Tilmed fortalte Kasper Lorentzen ved den lejlighed, at han så frem til at rykke klubben op i landets næstbedste række igen på trods af, at parterne ikke på daværende tidspunkt havde været ved forhandlingsbordet endnu.

Dengang luftede han dog også muligheden for, at en eventuelt skifte kunne komme på tale, hvis den rette mulighed bød sig.

- Hvis der kommer noget andet, så er det jo fordi, at man får et skulderklap og gør det godt. Men jeg er på kontrakt i 93, og det er det, jeg fokuserer på.

- Jeg synes stadig, at jeg har det fedt og har et godt job. Jeg elsker at arbejde sammen med gruppen og staben. Sker der noget, så sker der noget - men ellers er jeg med på at rykke klubben tilbage, sagde han til Campo i slutningen af juni.

Nu ser det aktså ud til, at den tidligere Brøndby- Randers- og Nordsjælland-spiller er tabt for klubben, og at han dermed rykker tilbage til en klub, som han tidligere har repræsenteret som spiller.

Han har stået i spidsen for B.93 siden slutningen af 2024, hvor han indtil videre står noteret for 49 kampe i spidsen for klubben.

Officielt: Patrick Olsen på plads på Østerbro

Mest læste

Notifications

Notifikationer