Medie: AGF arbejder på at udleje talent
AGF bekræfter over for Århus Stiftstidende, at man arbejder på at udleje et midtbanetalent.

I slutningen af 2024 hentede AGF det nigerianske talent Ekemini Ime til Aarhus på en femårig aftale.
Siden har han gjort sig på klubbens U19-hold, men det stopper nu. Han er nemlig blevet 20 år og er for gammel til U19-fodbold.
Midtbanespilleren er dog ikke klar til at træde ind på klubbens førstehold, og derfor arbejder man på at udleje den unge nigerianer, der har tre år tilbage af sin kontrakt i Smilets By.
Det bekræfter talentets agent, Philip Mbah, over for Århus Stiftstidende.

AGF bekræfter ligeledes over for avisen, at det er tilfældet.
- Ja, vi og agenten arbejder på en lejeaftale. Det er rigtigt, at Ekemini holder sin træning ved lige med U19-truppen, indtil en lejeaftale er på plads, da han ikke er en del af Superliga-truppen, skriver AGF's pressechef Christian Thye-Petersen til Stiften.

Emi har spillet 35 kampe for AGF U19, hvori han er noteret for fem mål og ét oplæg.
Han har desuden også fået to optrædener på AGF's reservehold.
Talentet kom til AGF fra Klassisch Football Academy i hjemlandet.
AGF blev koblet sammen med ung hollænder. Han ender dog ikke i Aarhus denne sommer:

AGF












